Med prærievogn under regnbuen til Gl. Rye:

Hesteprutter, dåsebøf og stjernestunder

Tekst og foto: Freelancejournalist Susanne Dencker.

- Efter et par dage i prærievognen bag de godmodige skabninger, glemmer mange at hesten ér et levende dyr med puls. Thomas Yngdal fra DitEvent.dk i Them sluttede sin lange række af pædagogiske formaninger med et bestemt nik. Han havde trukket os ind under et halvtag, så vi i ly for støvregnen kunne afslutte begynderkursuset i, hvordan man skulle omgås såvel prærievogn som de venlige, bredbagede nordbagger, der skulle være vores eneste hestekræfter i de næste seks dage.

Klar, parat ...
Fire prærievognsfamilier stod klar til afgang denne første uge af skolernes sommerferie. Deriblandt denne skribents. Forinden havde vi hilst på Line, Mister og Karoline. De to første var vores trækheste. Karoline havde vi lejet med som ridehest til Ditte. De tre heste var, syntes vi den første dag, tro kopier af hinanden. Gule med stride, mørkstribede manker og en hale der lystigt svirpede alt og alle, der befandt sig i en diameter fra haleroden. Et lille navneskilt på hver hests grime var vores redning. Måbende havde vi også forsøgt at holde rede på bunken af læderremme, også kaldet seletøj, der skulle på hestene på den rigtige måde og i den rigtige rækkefølge. Og så var der lige detaljerne med motoren, bremsen, bidselet, hovedtøjet og brandbullen om at have magten over vores sammenlagt halvanden tons tunge dyr!
  Måske kunne Thomas se, at der var begyndende paniske glimt i blikket på de kommende kuske. I hvert fald strøede han til sidst et par håndfulde beroligende ord ud over den småfrysende flok.
  - Der er ikke ondt skabt i en eneste af dem. De hverken sparker eller bider, og de er bedøvende ligeglade med trafik af enhver art. Om et par timer har I det som om, I har kørt hestevogn hele livet.

... eksperimentstart
Jo tak! Den slags forloren tale var der nu ingen af de vordende prærievognsfarer, der hoppede på. Virkeligheden, mine damer og herrer. Hvordan ville den blive? Vel var tempoet i en prærievogn overskuelig, og hestene var utvivlsomt rare og arbejdsomme, men måske var det lige netop på vores tur, at en vildfaren helikopter ville skræmme dyrene så meget, at de ville løbe prærievognen i stumper og stykker med os indeni? Og hvor naivt var det at tro, at vores hyperaktive og computermisbrugende familie kunne finde sjælefred i hestehovenes monotone klik-klak i duet med bogfinkens morgenmuntre kvidren og den daglige indkøbsoplevelse hos den stedlige købmand?
  Forskudt med en halv time blev de fire chefkuske først testet for køreegenskaberne, og derefter sluppet ud på en fastlagt rute, der ned til mindste gule markørpind var beskrevet både med ord og på kort. På turens små 70 km. skulle vi besøge hele tre lokale kommuner – Silkeborg, Horsens og Skanderborg. Opstemte og nervøst fnisende skrumlede vi ned ad den første våde markvej. Nu var vi på vej, med hinanden, med dåsemad i stabler og med en vejrudsigt, der forudså bedre vejr. Det skulle vise sig at være alt rigeligt.

Store øjeblikke
Som Thomas generøst havde lovet, så var vi i løbet af den første dag, stærkt hjulpet af Line, Mister og Karoline, overraskende ferme til alt det, vi dagen forinden ikke havde anet en skovlfuld havre om. Vi turde derved løfte blikket og stille skarpt på de oplevelser, der var lige omkring os. Der var den surrealistisk regnbue over den gamle jernbane i Christianshede. Den ildrøde tyr i Fogstrup der rasende piskede rundt på en mark med høje græssorter, der lignede gule stjernekastere i solopgangen. Ca. 1½ m hugorm sirligt rullet sammen om sig selv i en solkrog i Gl. Rye; et klik med kameraet og den gled fornærmet væk i krattet. Gudenåen i spil med solen. 47 vinbjergsnegle på mindre end 50 m. Svømmeturen sammen med et fyrværkeri af springende ørreder i en sø ved Virklund. Solnedgangen over Vesterskoven ved Silkeborg Rideklub. Alt sammen med gratis entre. Der var også den vidtløftige snak med mellemsønnen om dollarens forventede kurs med henholdsvis Obama eller McCain som USA’s kommende præsident. Fantasirejsen var udsprunget af Lines imponerende hesteprutter via udvinding af gas og benzinprisernes himmelflugt! Så var der den store datter, der efterhånden kunne trylle hestene til hvad som helst. Den yngste søn der uimponeret kastede sig ud i tegnsprog, når den nye døve ven fra en af de andre prærievogne ikke havde fået høreapparatet på. Der var brugsuddeleren i Daglig Brugs i Gl. Rye, der med et tappert smil fejede hestepærer af parkeringspladsen. Så var der den gamle demente Thorkild, som vi mødte sammen med en plejer. Hans hænder havde ikke glemt. Den ene hånd greb rutineret Misters hovedtøj, imens den anden fandt det bløde sted på hestens mule. I søgende glimt forklarede Thorkild med rust i stemmen:
  – Før … ikke sådan her … ingen traktor … havde forstand på de her … det var godt.
  Ja, det var det Thorkild. Minutterne med dig var rørende og hele turen værd i sig selv.  

Der var kun sort morskab at spore over, at når man skulle, så var det på das. Og bad var der … en spand kold vand og en øse. Så var der tøjet, der blev beskidt på den måde, hvor det holder op med at lugte – eller man holder op med at kunne lugte det? Sammenstødende temperamenter? Det skete, men uden den vanlige, vedligeholdende kraft, blev kævlerierne aldrig rigtig til noget.              

Tåler gentagelse
- Milliard hundredetusind godt. Sådan var den femåriges præcise vurdering af vores lille uge på prærien. Det var vemodigt at spænde Line, Mister og Karoline fra den sidste gang. Vores heste var de jo blevet. Tre forskellige og meget levende personligheder som vi nu sagtens kunne kende forskel på. Vores seks dage i prærievogn var fløjet af sted. Lige modsat var det gået med vores puls. Den var knapt mærkbar, da vi berigede og ufatteligt møgbeskidte returnerede til vores udgangspunkt.

FAKTA: Vores arrangør: www.DitEvent.dk i Them ved Silkeborg. Der er efterhånden en del udbydere af prærievognsferie i Danmark. Såvel på Sydfyn, på Samsø, ved Gelsådalen, i Ejsing og i Ålestrup ved Hobro. Alle findes de ved en søgning på Internettet. Pris: En weekend kan typisk gøres for ca. 3.000 kr. for en prærievogn + den mad, man spiser undervejs. En uge koster fra 4.500 – 6.500 for en vogn med plads til 5 personer. Dertil kommer den mad, man selv medbringer eller køber undervejs. Enkelte arrangører tilbyder udbringning af frokost og aftensmad. Ønsker man f.eks. at leje en ridehest med, kan det lade sig gøre hos nogle udbydere. Det koster 800 – 1000 kr. for en uge. Tempo: Hestene går i skridt på ruten, hvilket betyder, at man suser af sted med 4 – 5 km i timen. Dagsruterne er på 7 – 17 km. Forhåndskendskab: Man behøver ikke at kende noget til heste i forvejen. Man får de fleste steder en god vejledning tilsendt før turen og en god introduktion før afrejsen. Er det daglige bad og hygiejniske toiletforhold vigtige for en, skal man finde en anden ferieform.